Når vi har aftalt fjernsupport, kan du bruge MacKaptajnen Fjernsupport til at gøre din Mac klar, så jeg kan se din skærm og hjælpe dig på afstand.

Du behøver ikke vide, hvilken version af macOS du har, eller hvilket fjernsupportprogram der skal bruges. Guiden finder selv den løsning, der passer til din Mac.

1. Hent MacKaptajnen Fjernsupport

Hent MacKaptajnen Fjernsupport

Når programmet er hentet, finder du det normalt i mappen Overførsler. Åbn programmet og klik på Start opsætning.

Hvis din Mac viser en sikkerhedsbesked første gang, skal du vælge Åbn. Hvis du ikke får mulighed for at åbne programmet, så skriv til mig.

2. Følg guiden på skærmen

MacKaptajnen Fjernsupport finder og henter automatisk den fjernsupportløsning, der passer til din Mac.

Når programmet er klar til installation, klikker du på Installér. Din Mac beder dig derefter om administratorgodkendelse. Her skal du bruge den adgangskode, du normalt bruger, når du logger ind på din Mac.

Installationen fortsætter automatisk bagefter.

3. Giv de nødvendige tilladelser

For at jeg kan se din skærm og hjælpe dig med at betjene din Mac, skal macOS give fjernsupportprogrammet nogle tilladelser.

Guiden åbner selv de relevante steder i Systemindstillinger og fortæller dig, hvad du skal gøre. Følg vinduet fra MacKaptajnen trin for trin.

De tilladelser, du bliver bedt om, kan variere afhængigt af din Mac og din version af macOS. Det er derfor helt normalt, hvis dine skærmbilleder ikke ser præcis ud som eksemplet ovenfor.

Hvis din Mac beder om at åbne programmet igen

Undervejs kan macOS bede om at slutte og åbne fjernsupportprogrammet igen. Følg beskeden fra guiden og fortsæt derefter opsætningen.

4. Din Mac er klar

Når alle nødvendige tilladelser er på plads, viser MacKaptajnen Fjernsupport, at din Mac er klar.

Her finder du det ID og den supportkode, jeg skal bruge for at forbinde til din Mac.

Oplys ID og supportkode til mig under vores samtale, og klik derefter på Start fjernsupport.

Fjernsupportprogrammet åbner, og vi er klar til at gå i gang.

Hvis du går i stå

Hvis noget ikke ser ud som på billederne, eller du går i stå undervejs, så skriv til mig. Du behøver ikke selv forsøge at finde eller installere et andet fjernsupportprogram.